mandag den 21. januar 2008

Iguazu 20-21/1



Vi har nu vaeret i parken med verdens storste vandfald. Det skal opleves - det er ikke nok at skrive at det er fantastisk - der mangler lige lidt mere.
Vi har vandret og set dyr og fantastiske vandfald og kørt med et lille tog i regnskoven.

Har sejlet med en speedbaad paa floderne og vaeret tre gange igennem et af de store vandfald. Det var helt vildt - det var helt eventyrligt fantastisk at få denne vanddåb.Vi blev drivende vaade - jeg troede, som andre turister, at en koeberegnfrakke var ok, men det gik lige igennem.

Tænk dig at stå på gangbroer over kanten ved Djævlens Gab og foran dig kaster 6000 kubikmeter vand sig ned i slugten - i sekundet. Det var en oplevelse at stå lige ved siden af det nedstyrtende vand og mærke kraften i det - det var svært at løsrive sig fra det sted. Rundt omkring i junglen er der næsebjørne og kæmpe bambusplanter og utroligt mange store sommerfugle og store og små leguaner. Ikke at forglemme de mange farverige fugle, som også var i junglen omkring vandfaldene.Vi har vandret foroven og i bunden af disse mange fantastiske vandfald.

Vi spiser godt paa hotellet - Saint George - lidt for godt - stor tag selvbord med alt. Vi mener selv, at vi ikke spiser saa meget i varmen, men saaden et tag selvbord med a/c kan goere undervaerker.

Vi afsluttede besoeget i Puerto Iguazu ved at tage ud til det sted, hvor vi kan se tre lande. Brasilien, Paraguy og Argentina. Kalle var guide, han havde vaeret der foer med sin far og mor.

En flot udsigt og de saedvanlige boder med ting, man ikke har brug for. Kalle kobte to smykker - doedningehoveder i en snor - til sig selv og sin storebror - det var en overraskelse.

Der er mange smaa indianerboern der tigger. De ser meget soelle ud ligesom alle de herreloese hunde der loeber rundt alle steder. Der er lidt maerkeligt, men jeg kan ikke set ret mange katte - godt for det - men utroligt mange ulaekre hunde. De er ikke saerlig soede ved dem de lokale. Det er helt tydeligt, at de (hundene ) kender deres plads f.eks. omkring restauranter - de tigger ikke - er vel bange for et spark eller en spand vand.

Jeg har endnu ikke koebt noget foer her i eftermiddag, hvor jeg maatte have en haengekoeje med hjem.

Vi glaeder os nu til at komme vaek fra "landet".

1 kommentar:

Doris Birch Friis sagde ...

Kære Lillian
Lige en hilsen- det lyder jo utrolig dejligt og eksotisk. jeg skrev i går, men det forsvandt åbenbart op i den grå danske himmel.
Voldsom storm i Nordjylland var dog også imponerende (man skal jo ikke så'n forkaste det hjemlige ;-)
Vi skal nok fordele nogle gode opgaver til dig på mødet tirsdag. Det er farligt at være væk, ved du. Nej, bare rolig.
Vi satser på, at du vender ekstra kreativ hjem efter at have suget indtryk og farver til dig.
Nyd nuresten af turen og hils.
Mange hilsener Doris