Atter en hot dag med over 30 grader. Vi tog tidligt afsted til la Boca. Bus nr. 152 gaar lige der ud - det tog lang tid - la Boca er endestationen. La Boca er det gamle havnekvarter, det var her storbyen begyndte og det er her den berømte fodboldklub Boca hører hjemme.
Det er en meget farverig by. Husene her i havnekvarteret er kendt for sine farverige facader - ikke saerlig farlig om dagen - men ej heller et sted jeg ville vaere naar moerket er fremme. Alt er lige en halv gang dyrere end normalt i Buenos Aires.
Alle vil have penge for et eller andet. Alle vil fotograferes med os eller en dansende - de har en lidt kedelig maade at sige tingene paa - lidt som om vi er en pengemaskine. Men vi fik en oel og sad og noed livet da jeg pludselig saa Maradonna.
Jeg fik to billeder til dig Rasmus med Maradonna og dine foraeldre paa - er det ikke noget helt saerligt??
Havnen saa elendig ud og der lugtede af H til. Vi tog bus nr. 20 ind til Retiro - en af de store hovedbanegaarde, hvor vi skulle koebe billet til paa soendag, hvor vi tager en sidste tur ud paa pampassen. Det er lidt af en opgave at finde det rigtige sted og saa staa i den rigtige koe.
Vi spiste frokost paa det helt rigtige sted - stedet hvor folk fra naerliggende kontorer spiste. En kaempe boef og en tomat. Det smagte dejligt.
Turen med linie 20 er rigtig god - den koerer langs med vandet - der er mange flotte bygninger og flotte skibe. Men på turen væk fra la Boca så vi også megen slum - folk der bor i rene barakker.
Bagefter var vi paa kirkegaarden i Recoletta " Camenterio de la Recoleta - den med de store gravsteder - det ligner næsten huse, som er bygget til de døde og hvor Evita Peron ligger begravet. På hendes gravsted er der altid friske røde roser, Evitas kendetegn. Evita døde meget ung, og hendes mand, præsidenten giftede sig igen - han ligger begravet en andet.Et maerkeligt syn med de store gravsteder og i baggrunden hoejhuse i en storby.
Til sidst begyndte vi at gaa hjemad af Santa Fe en stor handelsgade, der hvis vi gaar hele vejen vil foere os til vores hotel. Men det gjorde vi ikke - vi var i en masse forretninger - Jeg koebte en beige kjole ellers ikke noget. Vi havde i dette smukke kvarter et lille stop i en trendy cafe, hvor jeg vik den bedste kop kaffe jeg laenge har faet og Flemming fik en oel.Vi har vaeret ude i over otte timer og nu er vi traette har atter engang glemt at tage hjem for at holde siesta.
Da Flemming koebte billettter til metroen paa hjemvejen proevede billetsaelgeren at snyde ham for 10 pesos - han gik tilbage og brokkede sig og fik de penge han havde givet ham for lidt tilbage. Jo, vi kan bare klare os her i dette store land - os skal de ikke snyde. Vi giver gerne drikkepenge, men snyde os skal de ikke.
Hvor er der bare stor forskel paa rige og fattige i denne store by - det ser man virkelig, naar man gaar gennem byen og ser alle de mennesker der roder efter brugbare ting i skraldeposerne.
Vi oplever bare saa meget i dette spaendende land.
Vi koerer meget i bus og gaar meget saa selvom det er varmt om natten gaar det helt fint med at sove.
Aftensmaden er igen paa terrazzen - roedvin, ost, oliven og poelse.
Der er mange sjove mennesker paa dette hotel. Vi har lige talt med en Finne - hun er laege, men har taget et halv aar fri for at leve livet. Det er utroligt, som folk har lyst til at fortaelle alt om dem selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar